Til forsiden
Udskriv siden


Krogh, Peter

(f.9.4.1947) født i Flensborg, søn af Hans og Erna Krogh. – Efter realeksamen fra Duborg Skolen i Flensborg delt læretid: to år i Dansk Boghandel, Flensborg med undervisning i boghandlerfagklasse på tysk handelsskole, og to år hos H. Hansen, Nykøbing Mors afsluttet med handelsmedhjælpereksamen. Derefter medhjælper i Munksgaards Boghandel i København, DSR Boghandel ved Landbohøjskolen, Byggecentrum i Herlev, N.K. Jensen, Rønde og i Padborg Boghandel samt et år som voluntør i Buchcentrum, Olten i Schweiz i 1970. Uddannelsen suppleredes med tre grundfag på merkonomstudiet. – 1970-73 var Peter Krogh assistent på Forlæggerforeningens fællesstand på Bogmessen i Frankfurt. – Han er, foruden at være en dygtig boghandler, der fører alt fra viskelædere til Søren Kierkegaard, men foretrækker bøgerne, også en habil violinspiller med kammermusikken som foretrukken genre. (Egne oplysninger februar 2002 + interview i Bogmarkedet 14/15 1998).


Forretninger