Til forsiden
Udskriv siden


Erslev, Jacob

(9.6.1819 - 25.9.1902) søn af skolelærer Poul Erslev og Anna Wesberg og bror til den kendte forfatter af geografibøger Eduard Erslev og forfatter af musikbøger, musikhandler Emil Erslev, firmaet Hornemann & Erslev. Og far til historikeren Kristian Erslev der videreførte forlaget nogle år efter sin fars død. – Jacob Erslev beklædte en række tillidshverv inden for branchen og forfattede selv flere bøger, bl.a. "Praktisk Lærebog i det tydske Sprog, efter Ahn" (1858), "Udvalg af Fædrelandshistorien" (1861, 21 oplag) og "Danmarks Melodier" 1-2 (1889) samt "Erslevs lille retskrivningsordbog" (1891). Han blev hædret med R. – Gift 3 gange og overlevede alle tre koner: 1. gang 1850 med Jakobine Castenschiold ( 1809-62) datter af kammerjunker Jacob E. Castenschiold og Louise v. Westen. 2. gang 1869 med Dorothea Petrea Jensen (1834-73) og 3. gang i 1876 med Anna Claudine Henriette Jensen (1846-84), de to sidstnævnte søstre, døtre af høker Claus Jensen og Marie Henrichsen. (Dolleris).


Forretninger