Til forsiden
Udskriv siden


Nielsen, Mogens Svarre

(f.1.5.1919) søn af sagfører N.C. Nielsen og hustru Botilde Nielsen. – Efter realeksamen fra Roskilde Katedralskole udlært hos Flensborg i Roskilde og medhjælper hos Knud Engsig i Aalborg, som han var tilknyttet næsten hele sit arbejdsliv med undtagelse af 7 måneder i 1943, hvor han assisterede legendariske antikvarboghandler Leif Nørballe i dennes nyåbnede antikvariat på Gl. Kongevej på Frederiksberg. De to var udlært sammen hos Flensborg i Roskilde. – Mogens Svarre var en kendt skikkelse i branchen. Ved 40-års jubilæet i 1982 skrev Johs. Krøyer i Bogmarkedet: »Respekteret, feteret, frygtet og elsket af chefer, medarbejdere, kunder og leverandører ... vil med sin uundværlige cigar næsten altid placerer sig som midtpunkt i en forsamling af boghandlere.« – Med stor dygtighed drev han boghandelen frem til en af Stor-Aalborgs fremmeste. – Fritiden brugte han bl.a. på Rotary, hvor han var præsident, på hjemmeværnet, i vælgerforeningen for Venstre og i den forgæves kamp for Nørresundbys selvstændighed samt i Forening for Boghåndværk. – Gift med Grethe Svarre Nielsen. (Udklip og oplysninger fra Grethe Svarre Nielsen).


Forretninger