Til forsiden
Udskriv siden


Meulengracht, Malthe Christian

 

(17.8.1807-29.5.1879) blev født Hillerød, hvortil hans mor, Ane Kathrine Morell, var flyttet pga. englændernes bombardement af Kronborg og Helsingør, hvor familien ellers boede, og hvor faren, Malthe Christian Meulengracht, var købmand; han blev senere toldbetjent i Århus. – Efter juridisk eksamen var Malthe Christian Meulengracht i nogle år fuldmægtig på Tersløsegaard og Herlufsholm, men valgte så i 1841 at etablere sig som boghandler ved overtagelse af Ludvigsens konkursbo, som det lykkedes ham at rette op. – Han solgte forretningen efter 11 år og blev bankdirektør i Skive. 4.7.1856 fik han løfte om at blive boghandler igen, denne gang i Viborg ved overtagelse af enkefru Jessens boghandel, men overdragelsen gik ikke i orden. – Gift 19.4.1850 med Antoinette Emilie Tegner (f. 22.9.1821) født i Helsingør, datter af skibsbygger Frederik Christian Tegner og Inger Marie Petersen og søster til litograf J.V. Tegner. – Datteren Mathilde Karoline Emilie Meulengracht (f. 117.12.1850) blev gift med den tidligere redaktør af "Vejle Amts Folkeblad" og "Viborg Amtstidende", senere fabrikant i København, Richard Madsen. (Dolleris II).


Forretninger