Til forsiden
Udskriv siden


Jensen, Erik Emil

(f.21.2.1908) født i Præstø, søn af boghandler Andreas Johan Jensen (2.4.1861 - 1.10.1938) og Lise Amalie Franzen (1.4.1869 - 14.10.1932) og bror til boghandler i Kalundborg Georg Jensen (f. 11.6.1896). – Udlært hos faren i Præstø 1923-26, derefter medhjælper hos sin bror i Kalundborg 1926-27, Gentofte Boghandel 1927-28, hos faren i Præstø 1928-29 og så til Tyskland: Koehler & Volckmar i Leipzig 1929-30. Hjemme igen hos sin bror i Kalundborg 1930, svogeren Henrik Jensen, Roskilde 1930- 33, faren i Præstø 1933 og Henningsens Boghandel i Holbæk 1933-35, hvorefter han overtog sin bror Georg Jensens boghandel i Kalundborg, som han drev i næsten 40 år. – Beklædte en række tillidsposter, bl.a. bestyrelsesmedlem og sekretær i Kalundborg Turistforening fra 1935 og formand fra 1942 til 1949 og igen 1957 til 1960, bestyrelsesmedlem i Forskønnelsesforeningen, medlem af Kalundborg Erhvervsråds forretningsudvalg m.m. – Gift 29.11.1939 med Henny Beck Iversen (f. 5.4.1918 i Holbæk) datter af købmand A.R. Iversen, Jerslev (f. 1.12.1894) (Arkiv + VM).


Forretninger