Til forsiden
Udskriv siden


Andersen, Jens Christian

(22.12.1888-26.1.1939) født i Ringe på Fyn, men familien må være flyttet til Århus, for faren var murermester i Århus og hed Niels Andersen (17.8.1843 - 18.3.1926) moren Christiane Nielsen (1.1.1847 - 10.3.1926). – Efter præliminæreksamen lærling og medhjælper hos Jacob Zeuner i Århus 1904-19, senere afdelingschef i Boghallen, Alfred G. Hassing A/S på Rådhuspladsen i København. Efter et år her blev han prokurist hos Vilh. A. Lang, Odense, men overtog i august 1922 Henrik Erichsens Boghandel i Herning. – Han var en driftig boghandler og udgav også den lokale telefonnøgle samt nogle populære skattelister. Næstformand, senere formand for Vestjysk Kreds i Den danske Provinsboghandlerforening og bestyrelsesmedlem i foreningen 1937-38. Endvidere formand for Teaterforeningen for Herning og Omegn og kasserer i Turistforeningen. –Gift i Kolding 5.8.1916 med Elna Simonsen (f. 8.5.1893) datter af vandværksbestyrer i Kolding Frederik Simonsen (5.5.1856 - 3.2.1933) og Agnes Wilhelmsen (11.11.1859 - 8.9.1924), datter af vandværksbestyrer Frederik Simonsen og Agnes Wilhelmsen, Kolding. Efter sin mands død fortsatte hun boghandelen. (VM + Dansk Boghandlertidende 3.2.1939).


Forretninger