Til forsiden
Udskriv siden


Svegaard, Ludvig Christian Müller

(15.7.1862-10.12.1913) født i Jonstrup ved Hjørring, søn af skolelærer Kristen Jensen Svegaard (25.9.1826-21.8.1893) og hans anden kone Maren Jørgensdatter Kagerup (13.1.1831-28.5.1915). – Oprindelig uddannet som bygningshåndværker (Dolleris skriver mejerist), men en bensygdom med efterfølgende operation tvang ham ind på en anden levevej. Han gik i boghandlerlære hos sin halvbror, Peter Svegård, Sorø, der hjalp ham i gang ved at oprette filial i Helsinge, som han efter to år overtog for egen regning. – Gift 1899 med Henriette Magdalene Henriksen (19.5.1875-24.5.1947) datter af købmand Suhr Henriksen, Præstø og Louise Wiesenbach. Hun videreførte forretningen efter sin mands død. – De havde fire sønner. (Dolleris IV + Nord. Bogh.t. 1913 + VM).


Forretninger