Til forsiden
Udskriv siden


Wagner, Edvard Harald

Edvard Harald Wagner (f. 2.7.1846) født i Helsingør, søn af boghandler Israel Isak Wagner (11.5.1807 - 12.6.1897) og Jette Levin. – Efter en kort tid i manufakturlære blev han udlært hos sin far, hos C. Kamman, Slagelse og hos Jacob Erslev, København. Hos sidstnævnte fortsatte han som medhjælper til 1867. Kom derefter til Hornemann & Erslevs Musikhandel og etablerede i 1869 egen forretning på (St.) Købmagergade, men opnåede ikke rabatberettigelse. Udgav i 1872 C. Sarauws bog “Krigen mellem Frankrig og Tyskland 1870-71”, gik konkurs i 1877, men genetablerede sin forretning, som han drev videre til 1893, hvor han rejste til New York. Her ernærede han sig som importør af tændstikker og fyrværkeri-artikler og investerede i ejendomme i New Jersey og Texas. – Gift 22.8.1882 i København med Frederikke Vilhelmine Hellmann (f. 9.12.1853) født i København, datter af tobakshandler Edvard Ferdinand Hellmann og Birgitte Hertz. (Dolleris II).


Forretninger