Til forsiden
Udskriv siden


Jensen, Ernst Bøtcher

 

(f.29.6.1921) født i Nyborg, søn af boghandler Hjalmar Bødtcher Jensen og Agnes Søgaard. – Udlært i Svendborg og medhjælper i Slagelse og Holbæk, Provinsboghandlerfagskolen 1941. I 1944 tilbage til Nyborg, hvor han i 1947 – sammen med sin bror Poul Bødtcher Jensen – overtog den fædrende boghandel. Men i 1950 brød han ud og overtog i stedet P.V. Hansens lille boghandel i Ringsted. 1958 flyttede han forretningen til Sct. Hansgade 4, hvor han fik 120 m2 mod de tidligere 32! – Han var en af de første, der indførte selvbetjening i forretningen, men gik tilbage til personlig betjening. Ved 25- års jubilæet i 1975 blev han interviewet og udtrykte bl.a. bekymring for fremtiden: De store supermarkeder tog mange af boghandelens traditionelle varegrupper ind, og solgte dem lidt billigere. "Vi har beregnet af Stat og kommune kan spare 700.000 kr. årligt ved at købe der, og for dette ringe beløb er man parat til at slå halvdelen af landets boghandlere ihjel – spørgsmålet er, om det nationaløkonomisk kan svare sig", kommenterede boghandleren. (Dagbladet Ringsted 23.7.1975 + Arkiv).


Forretninger