(f.17.12.1923) blev udlært hos N.P. Pedersen, Fredericia 1946-51 og var medhjælper i Østbyens Boghandel, Aalborg 1951-52, Skovs Boghandel, Varde 1952-53, Hauge Rasmussen, Kolding 1953-60 og Nørgaard, Århus 1960-65. Soldat i Fredericia 1945-46. – Han drev forretningen i Århus i 30 år sammen med sin kone Ebba Rasmussen (f. 1924) – En lille boghandel (16 x 3 m) med mange faste kunder og kun de to til at ekspedere og fortælle om bøgerne, og det var de gode til: "Vi er nogle snakkemaskiner," sagde de selv i et afskedsinterview i Århus Stiftstidende. De fortalte også: "Mange gange har vi været en slags reserveforældre for de unge studerende, der lige er kommet til byen". Ebba og Folmer Rasmussen havde fået tilbudt et besøg på Gyldendal, når de efter boghandelens ophør fik fri. Det glædede de sig til, de havde ikke været i København de sidste 25 år. Da de holdt op, fik de også tilbudt job i en anden Århus-boghandel. "De tror nok, vi er gode til at sælge," sagde de til avisen. Men de takkede nej. (Århus Stiftstidende 12.9.1995 + artikel i Bogmarkedet).
Forretninger
Folmer Rasmussens Boghandel