Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, Hagbarth Slengerik

(10.11.1883-20.8.1949) født i Vordingborg, søn af handelsgartner Hans Jacob Hansen (6.7.1845 - 30.5.1925) og Caroline Mortensen (8.4.1850-30.12.1929). – Lærling og medhjælper i L. Ellings Boghandel i Kalundborg 1898-1903, vikar hos Martin Nielsen, København, medhjælper hos Carl Jørgensen, Korsør 1903-05, Kristian F. Møller, Århus 1905-07, Hother Steffensen, Helsingør og Alfred Simonsen, Næstved 1908-09. – 1909-10 skiftede han branche og land, var frøhandler i Napoli hos Dammann & Co. 1911 tilbage til Danmark og boghandler Alfred Simon, Næstved, hvor han var medhjælper indtil 1913, hvor han overtog Elna Olivarius’ boghandel i Svaneke, som han drev i 36 år. – Gift 12.8.1921 i Rønne med Karen Sander (f. 4.2.1891) født i København, datter af direktør Axel Mathias Sander (15.5.1861 - 3.3.1940) og Laura Rachel Philipson (21.6.1861 - 18.2.1945). Hun videreførte forretningen nogle år efter sin mands død. – Tegning af Hans Henningsen. (Dolleris IV + VM).


Forretninger