Til forsiden
Udskriv siden


Gudme-Knudsen, Henning

 

(10.4.1912-2002) født i Marstal, søn af boghandler Axel Knudsen (f. 19.2.1884) og Margaritha Gudme (f. 22.3.1884). – Udlært hos Alstrøm i Faaborg og medhjælper hos Rasmus Hansen, Odense og Elling, Kalundborg samt 1936-47 hos Dein i Maribo, hvor han mødte sin kone Grete. Sammen overtog de J. Gjellebøls boghandel i Skælskør 1.9.1947. – Da han og Grete stoppede som boghandlere i Skælskør i 1995, sagde han til aviserne, at han var ked af, at han ikke kunne blive ved to år endnu, så han kunne have fejret 50- års jubilæum, men helbredet svigtede. Han var da 83 år. – Henning Gudme-Knudsen var gennem mange år aktiv i bestyrelsen i Skælskør Handelsstandsforening, der kvitterede med at gøre ham til æresmedlem i 1992. Sad i byrådet for de konservative, var formand for vælgerforeningen, startede Sct. Georgsgilde, havde turistbureau i forretningen og blev formand for turistforeningen. Han sagde også ved pensioneringen, at han aldrig en eneste dag havde været ked af at gå på arbejde. Den 90-årige Gudme-Knudsen deltog i festlighederne i forbindelse med forretningens 150-års jubilæum i 2002. (VM + Div. udklip. Megen avisomtale ved ejer - skiftet, se også Thorwald Helveg)


Forretninger