Til forsiden
Udskriv siden


Bock, Johanne Marie

datter af boghandler i Skanderborg Johs. Fr. Bock (d. 15 el 16.6.1964) gik i boghandlerlære hos sin far i 1920, arbejdede sammen med sin far og overtog forretningen i 1964. – 1940 fik hun en anden senere Skanderborg-boghandler, Anna Møller ( f. 1913), som elev. Og Anna Møller fik nok en kommende Skanderborg-boghandler som elev, nemlig Grethe Brandt (f. 1927). – I en artikel i Aarhuus Stiftstidende en gang i 1960erne interviewes alle tre damer. Frk. J.M. Bock siger bl.a., at hun betragter sig selv som et stykke af boghandelens inventar. Ferier er for hende et passeret kapitel: »Jeg har set og rejst så meget, at min nysgerrighed er tilfredsstillet.« Videre hedder det i artiklen: Hendes forretning bærer tydeligt præg af faderens lokalhistoriske interesse. I baglokalet ligger gamle skrapbøger og en masse landkort, samlet gennem en lang årrække. De fortæller mangt og meget om Skanderborg før i tiden. I butikken sætter J.M. Bock stor pris på at bevare den gammeldags hygge, og hendes kælder er blevet erobret af skolebørn, der venter på bussen.« Stor autoritet føler hun sig ikke i besiddelse af, men hun elsker bøgerne, og selvom hun delvis blev tvunget ind i faget via sin far, tvivler hun på, at hun ville have valgt noget andet, hvis mulgheden havde været der. (Aarhuus Stiftstidende o.1960 - udklippet ikke dateret).


Forretninger