Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, Aage Emil

(29.10.1899 - 26.11.1952) søn af bogbinder og boghandler Jens Hansen (9.11.1878 - 1933) og Anna Louise f.? (1861-1941). – Udlært hos Victor Hartmann i Nørresundby 1913-17 og siden medhjælper i sin fars forretning, som på det tidspunkt blev B-boghandel. – Han overtog boghandelen sammen med sin søster Margrethe Hansen (f. 20.1.1892). Sammenlagt drev de to søskende forretningen i 40 år, de sidste otte år var Margrethe alene om det. Margrethe blev fra tidl. alder medhjælper i forretningen, specielt i afd. for skoleantikvariat*), der blev meget omfattende. Hun havde stor interesse for musik og opbyggede forretningens enorme udvalg af noder med kunder i ind-og udland. Spillede selv både violin og klaver og var med i Aalborg By-Orkester samt en årrække koncertmester. – Og så var hun ivrig skøjteløber lige til hun var 70. og en ivrig svømmer fra sommerhuset ved Pirupshvarre, hvor hun gæstfrit modtog en stor venneskare. – Gift med ... (Aalborg Stiftstidende 19.1.1972).

*) "Forruden bogsalget havde firmaet to specialer – musik med et stort nodesalg og salg af brugte skolebøger. Som Torben Brostrøm skriver i "Lod og del": "Dengang måtte man selv købe skolebøgerne, der var så dyre i anskaffelse, at de gik i arv mellem søskende som så meget andet".
Knud H. Ditlevsen fortæller: "Jeg havde ingen større søskende at arve bøger efter, så mine forældre gik til Jens Hansen, hvor de købte en stor del af mine skolebøger til både mellemskolen og gymnasiet, og solgte dem til ham igen efter endt brug".


Forretninger