Til forsiden
Udskriv siden


Sørensen, Johannes Sofus

(20.8.1895-23.10.1947) født i Vejle, søn af direktør Søren Sørensen, R (f.11.12.1863) og Marie Madsen (25.12.1865-15.11.1930). – Efter realeksamen fra Vejle højere Almenskole udlært hos Victor Dethlefsen i Vejle og medhjælper hos Aug. Bang, København, soldat 1916-18, derefter hos Holger Würtz, København og hos G.E.C. Gad. Overtog Andreas Dolleris’ boghandel i Vejle 1925 og drev sortimentsboghandel, papir-, musik- og kunsthandel. Han udgav også en bog, Thorvald Køhls “Den astronomiske husven”. Havde filial i Jelling, men måtte efter bare tre år give op og overdrage boghandelen til sin tidligere læremester, Dethlefsen, der lagde den sammen med sin egen. Sørensen blev efterfølgende ansat på DBK, hvor hans bror, H.V. Sørensen var direktør. – Gift 26.12.1918 i Nyborg med Johanne Elisabeth Hansen (f. 17.9.1894) datter af vognmand Oluf Peter Hansen (13.12.1864-6.6.1925) og Kirstine Marie Hansen (f. 1.2.1869). (VM).


Forretninger