Til forsiden
Udskriv siden


Storm, Lisbeth Mosgaard

(f.10.5.1956) blev efter studentereksamen fra Birkerød Statsskole 1976 uddannet sygeplejerske. Hun boede på Sjælland indtil 1982, hvor hun besluttede sig til at flytte til et ø-samfund med sin søn. Valget stod mellem Bornholm og Ærø. Det første år arbejdede hun på Ærøskøbing Sygehus og var derefter i 10 gode år hjemmesygeplejerske i Søby. Gennem dette arbejde lærte hun mange øboer og en hel anden livsform end hun var vant til at kende præget af glade og tilfredse mennesker. For at kunne holde sin uddannelse ved lige søgte hun derefter igen ind på Ærøskøbing Sygehus, og her fulgte atter 10 gode år. Så en dag var Creutz’ boghandel til salg. Hun rådførte sig med sin mand, og beslutningen blev truffet. – At få forretningen til at løbe rundt i det lille øsamfund er en daglig udfordring, og bøger og papirvarer suppleres med ting i tøj og stof (kludetæpper) foruden nisser (der altid har været en del af butikkens sortiment), blade, aviser, printerpatroner, fiskegrej, julekort m.m. (Egne oplysninger 2007 + artikel Ærø Ugeavis 3.12.2003).


Forretninger