Til forsiden
Udskriv siden


Grønlund, Aage Eschricht

(f. 3.1.1894 i Svaneke) søn af kordegn Jørgen Peter Jørgensen og Elisabeth Grønlund. Udlært hos Carl S. Ladehoff i Middelfart 1909-13, medhjælper hos Johs. Bruun i Roskilde og hos Fr. Lunning, Odense. Aftjente sin værnepligt og derefter medhjælper hos H. Matthesen, Esbjerg (fra 1.1.1918 Gyldendalske Boghandel v/ H. Matthesen). Grønlund var repræsentant for Gyldendal 1919-25 og overtog i 1926 D. Ellis Lohses forretning Bogstuen på Strøget i København – Gift med Ingeborg Johansson (f. 17.1.1900 i Halmstad, Sverige). – Ægteparret Aage og Ingeborg Grønlund stod begge bag disken, fortæller deres søn Jørgen Grønlund: “Far kendte mange bogfolk fra sin tid på Gyldendal. De kom i butikken, og det satte sit præg på den. Det var en morsom butik. På forlaget udsendte Grønlund julekort med tegninger af Johannes Larsen foruden skuespil, børnebøger og poesibøger – bl.a. “Mine Venner”, der blev trykt i 172.000 eksemplarer. Desuden kalendere og fotobøger fra Danmark. Han havde også rejsebureau og arrangerede grupperejser til Spanien (indtil den spanske borgerkrig satte en stopper for det). (VM).


Forretninger