Til forsiden
Udskriv siden


Frandsen, Mogens Wolf

(f. 1.6.1929) blev udlært og var medhjælper hos Chr. Starup, Lyngbyvej 1945-50, bestod Boghandlerfagskolen og aftjente sin værnepligt. Derefter medhjælper Priors Boghandel på Købmagergade 1951-52, Børge Boesen på Rådhuspladsen 1952-53, studieophold i England 1953 og igen Børge Boesen 1953-78. 1979-80 leder af Magasins bogafdeling i Lyngby sammen med Anna Baggesen, 1981 til Illum, København K og i 1983 leder af Arkade-Bogladen A/S hos Crome & Goldsmidt, som Stig Vendelkær havde etableret i den nye butiksarkade på Strøget (Østergade 32) i København, men den lukkede allerede året efter, fordi hele C & G lukkede. – 1.11.1984 overtog han Albertslund Boghandel efter Werner Wagn Nielsen, en god, stor boghandel, som han drev sammen med sin kone og hendes søn Henrik Michael Larsen. (Egne oplysninger m.m.)


Forretninger