Til forsiden
Udskriv siden


Parelius, Ole

(7.12.1925-25.1.2019) blev efter realeksamen og nysproglig studentereksamen udlært i Rasmus Hansens Boghandel i Odense 1949. Han var medhjælper i Høst & Søns boghandel 1951-53, to år i Schweitz i hhv. Olten-Fribourg og Lausanne og ni år i Munksgaards boghandel - udenlandsk afdeling 1955-64, inden han som knap 40-årig overtog boghandelen i Klampenborg. – Han fører både nye og antikvariske bøger og har efterhånden opbygget et lager på mellem 20.000 og 30.000 bøger på op til 4 m høje reoler. Han stiller kikkert til rådighed for sine kunder, så de kan læse titlerne på bøgerne på de øverste hylder. »Mit speciale er bøger, der ikke kan fås,« lyder hans slogan, og han har kunder over hele landet. Ved 75-års fødselsdagen i 2000 havde han i butikken et kasseapparat fra 1934 men også pc, og boghandelen har sin egen hjemmeside, www.parelius.dk. (Klumme af Jørgen Stegelmann i Berlingske Tidende 24.1.1998 og artikel i lokalavisen Villabyerne, 2000 + egne oplysninger 2004).


Forretninger