Til forsiden
Udskriv siden


Pedersen, Henry

(f.11.10.1919) blev udlært hos Harald Jensen i Classensgade på Københavns Østerbro og var medhjælper hos Scheike i Boghallen, hvor han mødte sin kone Inga, der var ansat på Hassings Forlag. Senere kom han til Carl Andersen ved Vesterport, Deins Boghandel i Frederiksborggade og Jacob Lund i Pilestræde. Sammen med sin kone etablerede han i 1958 boghandelen i Glostrup, på et tidspunkt hvor denne forstad endnu var under opbygning. Begge ægtefæller var læseheste og havde stort bogkundskab. Dette i forbindelse med deres elskværdighed tiltrak snart en stor kundekreds fra bl.a. det nyopførte Glostrup Amtssygehus. Også en række dygtige medarbejdere følte sig tiltrukket af bogladen. – Sønnen Henrik Graves Pedersen (f. 18.4.1947) overtog i 1977 Fortunbyens Boghandel og i 1985 tillige sine forældres forretning i Glostrup. – Datteren Merethe Graves Hansen (f. 1951) blev udlært hos Gyldendal, arbejdede nogle år som medhjælper i sine forældres forretning og overtog i 1984 Svend Neergaards boghandel i Frederikssund, som hun drev et par år. (Bogmarkedet s 1653/1983 + Arkiv).


Forretninger