Til forsiden
Udskriv siden


Salbøg, Anker

(23.11.1911-17.5.1986) blev udlært hos Knud Knudsen i Brovst og tog i 1931 højere handelseksamen fra Justitsraad Møllers Handelshøjskole i Aalborg. Samme år yngste medhjælper i H. Sindahl Pedersens Boghandel, Gl. Kongevej på Frederiksberg. Fuldmægtig samme sted 1938, procura 1939 og 1941 medstifter – sammen med Knud Jørgensen og enkefru Lili Sindahl-Pedersen – af I/S H. Sindahl-Pedersen. – Efter krigen, i 1947 overtog Salbøg – til stor overraskelse for mange – sin gamle læreplads i Brovst, som han i løbet af få måneder omdannede til en moderne mønsterboglade. Han solgte den i 1958 og flyttede til Århus, men 1.4.1959 hentede Bo Bramsen og Lindholdt ham til Politikens Forlag, hvor han de næste 11 år var rejsende og besøgte boghandlere over hele landet, som en altid velkommen gæst. I 1981 trak han sig tilbage, og i 1986 døde han, efter nogen tids sygdom. – Gift med Inga og far til bl.a. boghandler Per Salbøg, Hammel (d. 1.11.1981) (Bogmarkedet s. 734/1986).


Forretninger