Til forsiden
Udskriv siden


Mæhle, Lasse

(f. 11.6.1943), søn af Trygve Mæhle. Efter realeksamen udlært hos sin far i Ballerup, hvor han fortsatte som medhjælper indtil overtagelsen. – Formand for indkøbskæden BOGKON fra 1996, formand for Handelsstandsforeningen, præsident i Ballerup Rotary Klub, bestyrelsesmedlem i Nordea Bankråd og i Historisk Forening, Ballerup samt for Ballerup og omegns Fugleskydningsforening. Ivrig amatørmusiker (orkester), hvor han spiller basun og harmonika. Er FDF-leder og samler på ugler, som han har ca. 500 af fra hele verden. Boghandelen er et udpræget familieforetagende, hvor også hans kone og søstre tager del i det daglige arbejde. (Artikel i Bogm.1988, s. 1505 »Small is beautifull« og i nr. 16/17 2002).


Forretninger