Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Dam, Ole Andreas

(f.1923) blev født på Vandkunsten i hjertet af København og voksede op på Åboulevarden. Hans far var læge, bl.a. natlæge på Nørrebros "Sorte firkant". Ole Dam blev nysproglig student og vidste derefter ikke helt, om han ville være psykiater eller antikvarboghandler, "men i hvert fald noget med gale mennesker". Han stod i lære hos Høst & Søn 1943-47, heraf et år i den danske antikvariske afdeling, hvor Erik Paludan var chef. Efterfølgende medhjælper et år hos Lützen i Svendborg 1947-48 (sammen med Stibolt, senere boghandler i Helsingør og på RUC). Og fra Svendborg til Messagérie des Livres i Paris 1948-49. Hjemme igen skulle han have været på en biltur til Fyn med sine forældre, men en usædvanlig annonce midt inde i Politiken, på en tekstside og med overskriften "Antikvar søges" fik ham på andre tanker. Han ringede til Sheike, kom til samtale og blev ansat i september 1949. I 1951 blev han chef for Boghallens Antikvariat efter Erik Møller, og først i 1994 – efter 45 år – gik han på pension. – Ud over det daglige arbejde med køb og salg af bøger omfattede ‘tjenesten’ udstillinger på messer rundt om i Europa og USA, London, Venedig, Hamborg, Stockholm osv. At Ole Dam var kommet på sin rette hylde er der ingen tvivl om. – Han gik allerede som 28-årig ind i det organisatoriske arbejde og fik på den måde, som han siger, mulighed for at lære flere generationer af fagets udøvere at kende. Han var i to omgange næstformand for Dansk Antikvarboghandlerforening og blev æresmedlem, og han var medstifter af Skandinavisk Antikvarboghandlerforening. (Egne oplysninger, dec. 2005).


Forretninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.